Sådan indretter du dit hjem med Louis Poulsen lamper
Sådan indretter du dit hjem med Louis Poulsen lamper
Hjemmet er det sted, hvor vi kan finde ro. Der skal være rart at være, og vi skal kunne komme helt ned i gear. Det, der kan være med til at sætte den rette stemning, er god og rolig belysning. Louis Poulsen er en af de førende producenter inden for lamper til hjemmet, som har et virkelig stort udvalg af lamper til alle rum. Det er lamper, der kan være med til at sætte den rette stemning.
Vi vil komme ind på nogle af de Louis Poulsen lamper, du kan overveje, når du står over for at skulle indrette din stue, køkken, soveværelse eller noget helt fjerde.
Hæng PH lamper fra Louis Poulsen over spisebordet og i køkkenet
Man kan næppe nævne Louis Poulsen lamper uden at nævne Poul Henningsen og de ikoniske PH lamper. PH lamperne findes i rigtig mange forskellige udgaver. Du kan få alt lige fra PH gulvlamper til PH pendler og PH bordlamper. Det er derfor muligt at finde lige den PH lampe, som passer til dit rum.
Spisebordet er der, hvor man ofte samles, og derfor skal belysningen være behagelig og praktisk. Her er det oplagt at hænge én eller to PH 3/2 pendel lamper. Hvis du har et længere spisebord, kan det være nødvendigt at have to lamper i forlængelse af hinanden for at sikre nok lys. Den smukke PH pendel kan også hænge i køkkenet over en køkkenø eller over en bordplade, hvor der ikke er overskabe. Alternativt kunne en smuk AJ væglampe i sort også være et godt bud. AJ lampen giver et mere direkte lys ned på bordpladen, hvor PH 3/2 pendelen spreder lyset mere ud i rummet.
PH lampen fås også som en smuk bordlampe. Du finder blandt andet PH 2/1 bordlampe i messing, og særligt messing er blevet populær i løbet af de senere år. Det er i den grad en tidløs og smuk lampe. Den udstråler dansk design, og den vil eksempelvis passe helt perfekt på skrivebordet som kontorlampe.
Den populære Panthella bordlampe kan placeres i stuen
En anden velkendt lampe er en Panthella bordlampe, der er en udvidelse af den originale Panthella gulvlampe, som Verner Panton designede for Louis Poulsen i 1972. Den flotte Panthella bordlampe findes i flere smukke farver, men den klassiske er Panthella bordlampe i hvid. Selve foden og toppen af lampen er produceret af hvid plast og selve skærmen er hvid, opal akryl. Det er med til at gøre, at lyset spreder sig roligt ud gennem skærmen. Modsat AJ væglampen giver Panthella bordlampen en mere stemningsfuld belysning.
Skærmen i hvid opal akryl gør, at den er særlig egnet i de rum, hvor hyggen og afslapning er i fokus. Stil den eksempelvis i en vindueskarm og se lyset sprede sig smukt ud i rummet. Den vil også pynte på et lille bord i soveværelset, hvor den alternativt kan bruges som en natlampe.
Læs også hvordan du finder flotte lamper til store rum.